De Gyldne Sider til traktorteori
Definitioner m.v.
Motordrevet køretøj: Køretøj som fremdrives af en motor. Motordrevne køretøjer inddeles i traktor,-motorredskab,-knallert
Traktor: motorkøretøj som er indrettet til at trække andet køretøj eller redskab. Må max. Fremføres med 30/40 km/t. ( Tempo 40 ) godkendelse
Motorredskab: Motordrevet køretøj som hovedsageligt er beregnet som arbejdsredskab.
Motorkøretøj: Motordrevet køretøj som hovedsageligt er beregnet til transport af personer eller gods.
Påhængsredskab: Redskab som ikke kan transportere gods og personer som trækkes af et andet køretøj.
Påhængskøretøj: et køretøj, som er beregnet til at trækkes af et andet køretøj og er indrettet til transport af personer eller gods. Det inddeles i påhængsvogn,-sættevogn,-påhængsredskab,-
Påhængsvogn: påhængskøretøj der hovedsagelig er indrettet til befordring af personer og gods, undtagen sættevogn
Sættevogn: påhængsvogn der tilkobles det trækkende køretøj så en del af ladet hviler på det trækkende køretøj.
Akseltryk: Det tryk der overføres til vejen fra en aksel.
Faktiske totalvægt: Køretøjets vægt her og nu (med føre, last, brændstof osv.)
Tilladte totalvægt: Den absolutte totalvægt, som køretøjet er godkendt til.
Vej: vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat
Vejkryds: Vejkryds, vejforgrening og vejudmunding.
Vognbane: enhver af de baner, hvor der kan deles op i en brede stor nok til at kunne køre med et 4 hjulet køretøj
Krybespor: Særlig vognbane til langsomtkørende, forefindes normalt op af bakke.
Motorvej og motortrafikvej: vej som er forbeholdt færdsel med motorkøretøjer
Parkering: enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører, over 3 min.
Standsning: kortere end 3 min. Eller af- og pålæsning af gods og personer
Trafikant: enhver der færdes eller i øvrigt opholder sig på vej eller i køretøj på vej
Tættere bebygget område: Område hvis grænse er afmærket med byskilt
Lygtetændingstid: Fra solnedgang til solopgang og i tåge, regn dis eller andet usigtbar vejr
Traktortyper.
Der skelnes mellem tre traktortyper:
Den nøgne traktor: En hverken registret eller godkendt traktor. Traktoren har Ingen
nummerplade, og må bruges til:
- Som trækkraft for et redskab, eller en vogn som medbringer et
redskab der skal bruges på marken.
- Transport til og fra arbejdssted.
- Transport til og fra reparatør.
- Vejarbejde, inden for afskærmet område.
- Skolekørsel, hvis politiet tillader det.
Den godkendte traktor:
De gamle godkendte traktor har hvid nummerplade med sort kant.
De nye godkendte traktor har hvid nr plade med rødkant med 2 bogstaver og 5 tal.
Og må bruges til:
- Det samme som den nøgne traktor.
- Kan kun ejes af landbrug, gartneri eller skovbrug.
- Kørsel med produkter.
- Ved kørsel med produkter, må man ikke medbringe naboens produkter sammen med sine egne, da det så er vognmandskørsel.
I sådanne tilfælde skal traktoren være i sameje med naboen.
Den indregistrerede traktor:
En indregistret traktor har hvid nummerplade med rød kant med 2 bogstaver og 3 tal
Og må bruges til: Alt traktorkørsel.
Styretøj:
Se teknikpapiret til praktisk prøv
Bremser:
Se teknikpapiret til praktisk prøv
Standselængde:
Standselængde: den strækning traktoren køre, fra føreren opfatter en fare til traktoren er standset
Reaktionslængde: Den vejlængde man køre, fra man opfatter en fare til man røre bremsen
Bremselængde: Den vejlængde man køre, fra man rammer bremsen til man holder stille.
PAS PÅ
Fordobler man hastigheden firedobler man bremselængden.
Tredobler man hastigheden ni dobler man bremselængden.
Bremselængden for en traktor må højest være 11,5 meter.
Bremselængden bliver længere ned af bakke og i glat føre.
Lygter
Se teknikpapiret til praktisk prøv
Horn, gul blink og udsyn:
Se teknikpapiret til praktisk prøv
Førerværn, udragende dele:
Alle traktorer over 500 kg. skal have et godkendt føreværn.
Udragende dele, herunder akselender, gods eller redskaber, må ikke være til fare for andre.
Hvis der er gods eller akselender der rager mere end 15 cm. ud over traktoren, skal disse være afmærket med en hvid kegle med to røde refleksbånd, eller en kofanger forrest på traktoren.
Påhængsvogne:
Påhængsvogn efter nøgen eller godkendt traktor:
Der må højest tilkobles 2 påhængsvogne eller en vogn og et redskab, men aldrig 2 redskaber.
Vognens belæsning må på intet tidspunkt være så stor at traktoren ikke altid har den fulde magt over vogntoget. Er ingen af vognene forsynet med bremser, må vognens faktiske totalvægt ikke være mere end 3 gange traktoren vægt.
Vognene skal være sådan påspændt at de ikke kan adskilles under kørsel. (pløk forsynet med split)
Påhængsvogn efter indregistret traktor:
Påhængsvognen skal også være registret når den bruges efter en registret traktor.
Mindst 20% af den faktiske totalvægt skal hvile på drivhjulene.
Mindst 50% af vogntogets faktiske totalvægt skal hvile på de bremsende hjul.(medregnet evt. bremser på vognen)
KØRSEL UNDER VANSKELIGE FORHOLD
Kørsel på ujævn vej:
Under kørsel på ujævn vej kan traktoren meget nemt komme til at hoppe voldsomt, hvilket forringer bremsning og styring voldsomt, desuden kan et evt. læs meget nemt skride og derved falde af.
Kørsel i regnvejr og tåge:
Ved kørsel i regnvejr og tåge er mindste lysstyrke nærlyset.
I regn og tåge vil ruderne nemt dugge, derfor er det vigtigt at holde ventilationssystemet i gang, så varmen fortrænger duggen, desuden skal vinduesviskerne være i orden så de holder ruden fri for vand, uden at lave striber.
Kørsel i glat føre:
Ved kørsel i glat føre nedsættes vejgrebet væsentlig, hvilket medføre at det bliver meget vanskeligt at bremse og styre, da de fleste traktorer kun har bremser på baghjulene bliver det ekstra vanskeligt for dem at bremse.
Under kørsel i glat føre skal man betjene traktoren blidere end normalt så man undgår hårde drejninger og opbremsninger, da det kan frem provoker en udskridning. Bremser man for hårdt så hjulene blokeres og traktoren derved skrider ud kan man kun rette traktoren op igen ved at slippe bremsen, og dreje rettet til samme side som bagenden på traktoren skrider.
Afmærkning af forurenet vej:
Vejen skal rengøres ved arbejdsafslutning, eller hvis der holdes pauser i arbejdet.
Man må kun forurene vejen hvis det ikke på anden måde kan lade sig gøre at udføre arbejdet.
Advarselstavlen ”glat vej” skal opsættes mellem 150 og 250 meter før det forurenede stykke vej, i begge kørselsretninger.
Færdselsloven gælder alle steder hvor der er almindelig færdsel. (alle steder hvor posten kommer)
Færdslens grundregler:
Trafikanter skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, så der ikke opstår fare eller forvoldes skade eller ulempe for andre, og således at færdslen ikke unødigt hindres eller forstyrres. Der skal også vises hensyn over for dem, der bor eller opholder sig ved vejen.
Særligt hensyn skal vises over for børn, skolepatruljer, ældre mennesker samt personer med gult armbind eller hvid stok eller hvis man på anden måde kan se, at de har svækket syn eller hørelse eller andet handicap, der er til ulempe for dem i færdslen.
Anvisninger for færdsel:
I følgende rækkefølge skal anvisninger følges:
1 Politiet
2 Færdselstavler.
3 Anden afmærkning.
4 Færdselsloven.
5 Alm. sund fornuft.
Færdsel ved jernbaneskæring.
Kørende skal når der gives tegn fra signaler eller togpersonale, stoppe ved den hvide linje for toget, fortsat kørsel må først finde sted når bommene og lys-lyd signal er slukket.
På havneområde må man gerne parkere på skinnerne, man skal do fjerne køretøjet med det samme når man kan se der kommer tog. (køretøjet skal være under opsyn hele tiden)
Færdselsuheld.
Hvis man bliver indblandet i et færdselsuheld har man pligt til:
- at yde hjælp efter bedste evne.
- Sikre den øvrige færdsel, og en selv, ved at opsætte advarselstrekant.
- På opfordring oplyse navn og bopæl til andre der er indblandet i uheldet.
Udrykningskøretøjer:
Trafikanter der vil hindre et udrykningskøretøjs kørsel, skal i god tid give tydelig plads til udrykningskøretøjet, om nødvendigt standse, så udrykningskøretøjet kan komme uhindret frem.
Placering på vejen:
Er der anlagt specielle baner for det køretøj vi køre, skal vi bruge disse baner. F.eks. krybespor.
Ellers skal vi føre vores køretøj så langt til højre på kørebanen som muligt. Der skal holdes god afstand til forankørende ca. en traktorlængde pr. 10 km/t. Vi skal desuden lette bagvedkørenes overhaling evt. ved at standse.
SVINGNING
Højresving:
I god tid før svingningen skal føreren orienter sig (kigge over skulder), give tegn og placer køretøjet
Så langt til højre på kørebanen som muligt, svingningen må ikke være til ulempe for færdsel på
Cykelstien, som skal lige ud i krydset. Højresvinget skal gøres så lille som muligt, så køretøjet bliver inde ved højre kant gennem hele svinget. PAS PÅ vognen ikke løber op på fortovet.
Venstresving:
I god tid før svingningen skal føreren orienter sig (kigge over venstre skulder), give tegn og placer køretøjet ud til midten af vejen, er vejen ensrettet skal køretøjet placeres så langt til venstre på kørebanen som muligt.
Hvis to modkørende begge skal svinge til deres venstre side i et kryds, gøres dette ved at køretøjerne passer hinanden på deres højre side.
Vending og bakning:
Før vending og bakning skal man sikre sig at dette kan foregå uden fare eller ulempe for andre.
Vending skal foregå forlæns til venstre, medmindre forholdene ikke tillader det.
Ellers baglæns til højre
Kørsel ved busstoppested:
Når man nærmer sig busstoppested hvor bus er ved at afsætte passagerer, skal man være ekstra agtpågivende, da der er stor risiko for at fodgænger vil krydse kørebanen, evt. lige foran bussen.
Køre man indenfor tættere bebygget område, skal man hjælpe bussen ud ved at nedsætte farten eller helt standse når bussen giver tegn til igangsætning
Møde:
Ved møde med andet køretøj, skal man holde så langt til højre på kørebanen som muligt, hvis der stadig er problemer med pladsen, så kør helt ud i rabatten og hold stille. (det køretøj som holder stille kan aldrig få skylden for en evt. påkørsel)
Overhaling:
Inden en evt. overhaling skal man sikre sig at man ikke selv er ved at blive overhalet, at den forankørende ikke er ved at overhale eller svinge til venstre, samt at det stykke vej man vil opholde sig i de modkørendes bane er frit.
Fletteregel og vognbaneskift
Når to vognbaner i samme retning bliver til en har vi to forskellige regler vi køre efter:
Flettereglen:
Det køretøj som er forrest fletter først.
Vognbaneskift:
Det køretøj som skal krydse vognbanelinien skal holde tilbage for det andet køretøj.
Fletteregel har vi ved tavlen ”sammenfletning” og når vognbanelinien holder inden vejindsnævringen.
Vognbaneskift har vi når vognbanelinien fortsætter så vi bliver nød til at krydse den.
Vigepligter
Der findes to typer vigepligt:
1) Ubetinget vigepligt, hvor den som har ubetinget vigepligt skal holde tilbage for alle kørende fra højre og venstre
2) Højre vigepligt, hvor den som har højre vigepligt skal holde tilbage for alle kørende fra højre, og se efter at færdsel fra venstre kan og vil holde tilbage for dig.
Ubetinget vigepligt har man ved:
1 Tavlen ubetinget vigepligt (trekant på spids)
2 Hajtænder.
3 Fremkørsel efter tavlen fuld stop.
4 Udkørsel fra parkeringsplads, ejendom, grundstykke, eller tankstation.
5 Udkørsel fra markvej, sti, gågade eller opholds- og legeområde.
6 Udkørsel over fortov eller cykelsti (niveauforskel).
7 Knallert eller cykel som kører fra cykelsti ud på kørebanen.
Højre vigepligt:
Har man i kryds hvor ingen af vejene har ubetinget vigepligt.
Når man nærmer sig et kryds hvor man har vigepligt, skal man i god tid nedsætte farten, så de andre trafikanter tydeligt kan se man agter at overholde sin vigepligt.
Rundkørsel:
Der er altid ubetinget vigepligt når man skal ind i en rundkørsel, når man forlader rundkørslen sker det altid med et ganske almindeligt højresving. For yderlig forklaring på kørsel i rundkørsel se side 53 i teoribogen.
Forpligtigelser over for gående
Ved kørsel ud over fortov, skal man holde tilbage for gående.
Ved kørsel ud fra ejendom skal man holde tilbage for gående.
Ved kørsel på gågade skal man være særlig agtpågivende over for gående.
Man skal holde tilbage for fodgænger, som er i et fodgængerfelt, eller på vej ud i et fodgængerfelt.
Gående har altid ret til at gå langs hovedgadens kant, så hold tilbage før svingning både til højre og venstre
Lyssignaler:
Man må kun køre ind for grønt, når man kan se at man kan komme ud for grønt/gult. Er der tværgående trafik som endnu ikke er kommet ud af krydset, venter man bag vigelinjen til der er fri bane.
Hvis lysreguleringen er ude af drift, skal man kontrollere om en af vejene i krydset har ubetinget vigepligt (trekant på spids) er der ikke det er der højre vigepligt i krydset, men kør yderst forsigtigt.
Standsning og parkering:
Standsning: - enhver frivillig hensætning af et køretøj i mindre end 3 minutter. Standsningen kan dog laves længer ved vedvarende af- eller pålæsning af gods eller personer.
Parkering: - enhver frivillig hensætning af et køretøj i mere end 3 minutter, med mindre, der er tale om af- eller pålæsning.
Standsning og parkering må ikke være til fare eller ulempe for andre.
Når køretøjet forlades, skal man sikre sig at det ikke kan sætte i gang af sig selv. (fri gear + håndbremse) Når køretøjet forlades, skal man sikre sig at det ikke uberettiget kan benyttes af andre. (fjern nøglen + lås)
Steder hvor der er standsning eller parkering forbudt:
Se teoribogen
Brug af lygter:
I lygtetændingstiden er mindste lysstyrke nærlyset. Lang lys må bruges uden for byen når man ikke genere andre.(foran kørende, modkørende trafik, herunder tog der køre langs vejen)
Lygtetændingstiden er fra solnedgang til solopgang, samt i tåge, regn, dis eller andet usigtbar vejr.
Kørsel i mørke:
Ved kørsel i mørke skal man være særlig agtpågivende, da det kan være vanskeligt at bedømme afstand og hastighed, dette bliver endnu vanskeligere hvis det samtidigt er regnvejr eller tåge.
Mindste lysstyrke er nærlys, uden for byen, når det ikke genere andre, kan evt. fjernlys bruges. Vogne og redskaber skal i lygtetændingstiden være forsynet med de forskrevne lygter, er disse ikke fastmonteret skal en lygtebom eller løse lygter bruges.
Hastighedsbestemmelser:
Hastigheden skal altid afpasses efter forholdene.
Max hastighed i byen: 50 km/t
Max hastighed uden for byen: 80 km/t
Mak hastighed på motortrafikvej: 80 km/t, kan dog skiltes op.
Max hastighed på motorvejen: 130 km/t
Max hastighed for traktorer: 40 km/t
Max hastighed for biler: 80 km/t
Max hastighed for lastbiler: 80 km/t
Max hastighed for biler med påhæng: 80 km/t
Max hastighed for køretøjer med massive hjul (ingen luft i hjulene): 15 km/t
Spiritus regler.
Spirituskørsel: Den der føre, forsøger at føre, eller har ført et motorkøretøj med en promille på mere end 0,5 kan straffes herfor.
Det samme gælder hvis man har en promille på under 0,5, men ikke kan føre køretøjet fuld betryggende.
Inden for de første tre år (der hvor man har kørekortet på prøve) får man kørselsforbud ved en promille mellem 0,51 og 1,2. ved en promille på over 1,2 får man kørekortet frakendt ubetinget (normalt i 3 år). Ved gentagelses tilfælde kan man få fængselsstraf.
Bøden er afhængig af promillen, ANT kursus, ny teoriprøve/køreprøve.
Piller/stoffer Rød trekant på medicin = medicin med sløvende virkning = ikke køre traktor
Der er nul tolerance over for narkotiske stoffer Hash har en promille grænse. Straf for narkokørsel, straffes som spirituskørsel
Dimensioner og belæsning:
Passager og gods:
- personer eller gods må ikke være anbragt på en sådan måde at føreren ikke har frit udsyn.
- Passagerer må kun medtages i traktoren hvis der er et særligt sæde til dem.
- Evt. nødvendigt medhjælp til arbejdets udførelse, kan medbringes på vognen, hvis de sidder med ryggen mod kørselsretningen.
- Alt gods skal være forsvarligt fastspændt, så det ikke kan falde af eller slæbe på vejen.
Max brede 2,55 meter
Med bred dækmontering op til 3.0 meter.
Med løst hø, eller halm, op til 3,3 meter
Med redskaber op til 4 meter, men det kan politiet forbyde
Max længde For et køretøj: 12 meter.
Max længde For vogntog med 1 vogn/bugseret redskab: 18,75 m. For vogntog med 2 vogne 22 m.
Max højde 4 meter.
Vogntogs vægt:
- For en firehjulet vogn er totalvægten: 3 gange traktorens vægt.
- For en tohjulet vogn er totalvægten: traktorens vægt + det overførte x 3 + det Overførte.
Akseltryk
- Maksimal vægt på en aksel må være 10 tons.
- Maksimal vægt på to aksler må være 16 tons.
- Maksimal vægt for et vogntog er 44 tons.
- 20% af traktorens totalvægt skal hvile på de styrende hjul.
- Ved tilladt totalvægt skal mindst 20 % heraf hvile på traktorens drivhjul.
- Mindst 50% af vogntogets totalvægt skal hvile på de bremsende hjul.
Slæbning:
- Både føreren af det slæbende køretøj og det slæbte køretøj skal have kørekort til det pågældende køretøj.
- Tovet må ikke være længere end 4 meter, er det over 2 meter skal det afmærkes på midten.
- Traktor og motorredskab må kun føres på vejen af personer der enten:
- har kørekort til bil, eller
- kørekort til traktor/motorredskab.
- Føreren må ikke være træt, syg, påvirket af alkohol eller stoffer
Der kræves ikke kørekort:
- Ved kørsel på afspærret eller afmærket område, føreren skal dog være fyldt 16 år.
- Ved kørsel med motorredskab, der er beregnet til at føres af gående.